Pixelering og udfald på net
Desværre oplever vi igen meldinger om pixelering på tv-signalet og udfald på Internettet, som leveres fra Antennelaug 78 Øst.
Dette skyldes desværre udefrakommende støj som trænger ind i husstandens antenneinstallation. Det kommer ikke fra forsyningen.
Vi opfordrer indtrængende til, at folk eftergår deres installation så man ved den er HF-tæt og kan klare udfordringerne med den øgede støj fra blandt andet udrulningen 5G.
Plastikstik, gamle utætte dåser og kabler skulle have være skiftet for 10 år siden, så hvis du ikke har fået det gjort er det vist tiden nu!!!
Der er ingen grund til at ventet, det bliver kun værre fra nu af. Du kan læse om emnet her
For hjælp til din antenneinstallation kan du kontakte Stofa på 88 30 30 30
Hvis din installation er HF-tæt og du oplever fejl på internettet skal du kontakte Support Internet på telefon 44 22 25 26. Det er vigtigt at du kontakter dem så de ved der er et problem, eller bliver dit problem ikke registret. Åbningstiden er mandag-fredag: 17:00-21:00, lørdag-søndag: 10:00-14:00.
Husk også at dit interne netværk (herunder trådløs router) skal kunne klare den øgede hastighed og aktivitet på nettet. Vi ser en del gamle routere der skal kunne klare at streame netflix, game, holde online møder og hjemmearbejde på samme tid. Det er de ikke bygget til.
Husk det er dit eget ansvar at sørge for din egen installation i huset. Antennelaug 78 Øst leverer kun signalet til første stikdåse.